Peter skriver først “For det første bør vedkommende reagere på det rent teknisk forkerte i at anvende en Facebook-gruppe til at promovere en virksomhed. Facebook har en ganske klar politik om, at grupper er til private formål, mens ”pages” er til kommercielle formål.”
Men jeg kan ikke finde noget teknisk forkert i anvende en Facebook gruppe fremfor en side, og såvidt jeg ved har Facebook ikke nogen politik om at grupper kun er til private formål. Så hvis din konsulent gerne vil tage en snak om grupper versus sider, så vil jeg anbefale at du lytter til fordele versus ulemper. Et eksempel på en virksomhed hvor jeg kunne forestille mig at en gruppe ville danne lige så god eller bedre mening er et energiselskab som NRGi, de skal ikke ud og brande NRGi, men de skal derimod kommunikerer med en meget snæver lille gruppe af personer som kan have en holdning til selskabet og nogle få journalister. Et eksempel på en virksomhed der har valgt denne løsning er Orkla (som ejer danske Kims chips). Her vil jeg mene at facebook gruppens ultimative fordel, at du kan sende en besked ud som faktisk kan ryge helt igennem til et medlems mail boks må tælle for rigtig meget.
Ifølge Peter er det vigtigste krav for at konsulenten ikke er en plattenslager, at han kan skabe engagement blandt kunderne. Det vil ifølge Peter sige: “Engagement handler om, at kunderne selv bliver en del af dit produkt, din virksomhed eller din kampagne. Engagement drejer sig om, at dine kunder får medindflydelse og mulighed for at påvirke din virksomhed og engagement drejer sig derfor ultimativt om, at du selv mister noget af kontrollen over din virksomhed, dine produkter eller din kommunikation.”
Men hvorfor skal det absolut det? Prøv at tage et kig på “Wupti Pede“, (Wupti er ejet af tidligere nævnte NRGi). Her er der først og fremmest tale om at udnytte Facebook som bærer medie, en række humoristiske tv-reklamer spredes via facebook. Der er ikke tale om at give kunderne medindflydelse. Det er branding af handelsmærket Wupti, og så er det iøvrigt super professionelt udført. Prøv at se på casen Wupti Pede, og hold den op imod alle Peter’s 10 krav. Ja, der er tale om “haj finer”, og nej det er ikke grundlæggende anderledes end traditionelle reklamer. Tværtimod det er traditionelle reklamer blot i et nyt bærer-medie. Kan man ikke forestille sig en seriøs og dygtig konsulent, som anbefaler kunden at nettop dette er den absolut mest relevante brug af sociale medier i forbindelse med Wupti?
Men jeg er ikke som sådan uenig i alt hvad Peter skriver. Særligt ikke når Peter kræver at konsulenten beskriver sine egne konkrete erfaringer med succesfulde social media-projekter? Særligt med fokus på hvordan man har målt effekten af sine social media-initiativer? Jeg ser det på ingen måde som ultimative krav til en social medie ekspert, men det er vel altid godt at hører om hvilken erfaringer og succes historier en konsulent selv har med i bagagen.
Og afslutningsvis – for en god ordens skyld, så er jeg personligt hverken social media eller 2.0 konsulent – jeg kan allerhøjst tillade mig at tage titel af kommunikationsmedarbejder.
]]>“Shayan Hajghasem as it sounds this university must be one of the greatest university in the field of mechatronic and robotic,,actully i wanna study mechatronic ((bachelor)) in English and in of the european countries and based on my investigation Eindhoven Fontys University of Applied Sciences and this university are the best so…. See more 07 July at 11:35 ”
“Beekay Ogundoje please, i am a student from a university in Nigeria, I am studying physics. I wish to study Bachelors degree in software engineering programme offered in english. please i need informations like application procedures,tution,requirments. Thanks so much
26 June at 21:43″
”Alexandros Mandravillis Hello, I am interested in a Bsc(Eng) in Computer Science. I am a college graduate from Greece, I have studied the same subject for 2 years. Is it possible to get some information about programmes, cost of living, tuition fees etc. ? Thanks in advance !”
“Mohamed Elfatih hi , i study in automation and robotics , hamk finland , i am thinking of erasmus in this school , is it a big city or a Small town where the campus is ?? 03 May at 20:30 ”
“RynoGuy Tanzarella Hey Guys.
Was hoping you could help me.Im a student from South Africa who wants to study mechatronics at SDU but nowhere on the website states what the requirements for South African people to get in.If anyone knows of a south African that have studied at USD or busy with it at the moment please send me a message.Or if … 19 April at 18:08”
“J. Alexandre Araújo Hello students, can you help me? I intend to study at University of Southern Denmark as a Erasmus student and i´m filling in the required documentation but i have a doubt.
I have one discipline of the second year to get approved called Signal and Systems and i would like to know if its is possible to study that disciplin…
14 April at 23:24″
Når du opsætter en profil i analytics, som f.eks. eksempel ekskluderer trafik fra en bestemt IP adresse. Så er denne information så at sige tabt for altid, du kan ikke senere ændre profilen og hente den ekskluderede trafik frem igen. Det betyder samtidigt, at hvis du indsamler data som inkluderer data fra en bestemt webside, så er det meget væsentligt at du opdaterer din profil, hvis du f.eks. ændrer navnet på en webside. Hvis f.eks. en profil er sat op til kun at inkluderer data fra engineer.html og du ændre filnavnet til engineering.html, så indhenter profilen ikke længere data om denne side. Af samme årsag anbefales det altid at have en enkelt ”moder” profil som samler alle data, og ikke ekskluderer noget som helst. Segmenter derimod kan trække data ud af historiske data som er indsamlet via profiler, og segmenter kan du ændre med ”bagudvirkede” kraft. En større oversigt over fordele og ulemper kan du finde her:
Men hvad er så en af de markante forskelle på segmenter og profiler?
profiler er baseret på pageview og avancerende segmenter er baseret på besøg. Hvad betyder det så i praksis?
Lad os antage at du opretter et segment for alle besøg, hvor den besøgende har været forbi forsiden i mappen teknik – f.eks. adressen http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/teknik/uddannelse.aspx.
Nu opretter vi en tilsvarende profil som kun inkluderer trafik til undermappen der er lig med /teknik/ .
Segmentet tager udgangspunkt i besøget, og ser på hele besøget før og efter at den besøgende kom til forside adressen. Men profilen derimod tager udgangspunkt i de pageviews som er fundet sted i mappen /teknik/. dvs. profilen ser bort fra alt som sker udenfor mappen /teknik/. Alt hvad gæsten gør uden for denne mappe tælles simpelthen ikke med. Derfor er det sådan at når man ser på profilen er der langt færre pageviews, antal minutter i gennemsnit på websted etc. , end når man kigger på segmentet.
Prøv at forstille dig det omvendte – du opsætter et segment som ekskluderer alle besøgende som kom til forsiden i mappen trafik http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/teknik/uddannelse.aspx. På samme måde opsætter du en profil som udelader trafik til mappen /teknik/. I segmentet vil alle pageviews som den besøgende har foretaget både før og efter at gæsten er forbi forsiden blive trukket fra, og derfor trækkes der f.eks. rigtig mange pageviews fra. Omvendt trækker profilen kun pageviews fra som er sket i mappen /trafik/. Nu har vi det modsatte billede af før, for nu er der der langt flere pageviews, antal minutter etc. når man ser på profilen, end når man kigger på segmentet.
Håber det danner mening, og at jeg har forstået det rigtigt ;-)
Er der nogen som kan gennemskue om man en til en kan opsætte et segment til at gøre det samme som en profil? Umiddelbart tror jeg ikke det er muligt, da den grundlæggende ”regneenhed” er forskellig. Men hvis der er nogen bud som hører jeg gerne fra folk derude i Google analytics land.
]]>
Syddansk Universitet
RSS ud af facebook sider: Facebook filtrerer feeds fra facebook sider, men sommetider vil man gerne modtage samtlige opdateringer fra en facebook side. Det kan man så gøre ved at abonnere på facebook sidens RSS feed. RSS Feeds fra facebook sider har følgende format
http://www.facebook.com/feeds/page.php?format=atom10&id=xxxxxxxxxxxx
hvor xxxxxxxxxxxx er facebook siden id. Men ellers bare klik på RSS ikonet i adresse baren på firefox.
RSS ind i facebook sider: Ja, det er jo et old gammelt tip men, du går ind under rediger side, Indstillinger for noter og vælger – Importér en blog. Her kan du så tilføje et hvilken som helst RSS feed.
Bonus tip – husk http:// når du linker i den lille beskrivelse af din facebook side (se billedet) – ellers virker linket ikke. Dette betyder yderligere at Google analytics ikke får data omkring trafik der går fra facebook til din webside…
]]>”Skolen skulle altså se at få lukket ned for alt det der Facebook ! De sidder bare der og skriver i Facebook, og de hører jo slet ikke efter, hvad jeg siger!” – Lærere på landets ungdomsuddannelser river sig i håret over at blive udkonkurreret af Facebook, når de sidder der og sludrer på Facebook midt i undervisningen, som var de til et cocktailparty. De unge tror selv, at de er med på beatet, de kender alle de nye web 2.0 medier på nettet og bruger dem i stor stil, og som lærer kan man føle sig sat bagud, men hør her: det behøver du overhovedet ikke !
Dette er et gæsteindlæg af Kirsten Brohuus Lund, som blogger om sociale medier i undervisningen på på http://brohuus.dk/socialmedia.
Unges brug af web 2.0 medier er oftest begrænset til at sludre på Facebook og søge information på Wikipedia. De bidrager ikke selv med noget – som ellers er web 2.0 medierne præmis – hverken på Wikipedia, andre wikis, blogs – endsige opretter en blog selv. Nej, nej – de er læsere og ’sludrere’ – de er ikke web 2.0 bidragsydere. Og kildekritik er ofte en by i Rusland, når de henter information på nettet. Så kære lærer – her er hvad du skal gøre for at få smidt Facebook ud: snyd dine elever bagom og få deres opmærksomhed på deres egen hjemmebane:
Få dem til at oprette en blog på nettet vha WordPress, bed dem lægge en multiuser Buddypress installation ovenpå (se mit eksempel her). – Så har de allerede lært mere end de fleste unge om web 2.0 medier. Så lægger du rammen for et fagligt/tværfagligt emne, som de skal diskutere på bloggen og kommentere på hinandens indlæg. Dernæst skal de skrive artikler om emnet i wiki’en, lave revision på hinandens artikler og selvfølgelig linke til åbne, webbaserede læringsressourcer om emnet. Til sidst skal de samarbejde om at lave en præsentation om emnet vha. Google Docs i en fælles præsentation, hvor de fortæller om deres emne, men også om deres proces for kildekritik af de ressourcer på nettet, som de har brugt og linket til.
Så vil du se at Facebook er blevet udkonkurreret af dig, du har inddraget sociale medier i din undervisning, dine elever bidrager, diskuterer, kommenterer, samarbejder, reviderer og reflekterer, og dine elever er pludselig meget bedre rustede til at være professionelle web 2.0 brugere i deres fremtidige arbejdsliv !- Just like that :-)
Tjek lige de her bøger ud –så får du masser af inspiration: ”E-læring på web 2.0” og ”Didaktik 2.0”.
]]>
Skjult fra nyheder
Som fan af en facebook side kan man vælge at skjule nyheder fra facebook sider, og det er der mange som vælger at gøre. Du kan finde tallet på dette i Facebook insights. Det er nok særligt et problem hvis facebook siden vælger at kører konkurrencer, hvor man opfordrer sine fans til at smide massive mængder af totalt stupide updates for at de kan vinde et kamera. Jeg har ikke nærlæst om statistik fra Facebook, men jeg kan ikke se andet end at det er den oplysning som Facebook giver i ovenstående.
Har du nogle tips omkring Facebook insights, som f.eks. hvor kan man se hvor mange der ser en update fra min facebook side på sin nyheds feed, og hvor mange går ind på selve siden og ser nyheden der? Det må være 2 forskellige tal, angiver facebook dem nogen steder? Er der andre tal man bør være særligt opmærksom på?
]]>
Socialsquare
Lad være med altid at poste som administrator for facebook siden. På den måde ligner din væg en opslagstavle forbeholdt virksomheden selv, når du opslår nyheder skal du sommetider være logget ind fra en anden konto, så det er dit personlige navn og billede der optræder på væggen.
“Make participation happen!” skriver konsulentvirksomheden Socialsquare tilbage i 2009, og siden da er der faktisk kun en enkelt person som har skrevet på facebook væggen på deres facebook side. Det selvom Socialsqaure er en succesfuld virksomhed, med dygtige og meget kompetente medarbejdere, der hjælper organisationer og store virksomheder med at få succes med de sociale medier. SocialSquare har desuden hele 1024 fans, men der er altså kun en af dem som har skrevet på væggen hos SocialSquare. Deres updates er gode, relevante og af høj kvalitet – så hvad er det som gør at stort set ingen skriver på deres væg? Mit bud er at det skyldes at de altid skriver som administratorer.
Her er til sammenligning en lille oversigt over andre lignede konsulenthuse inden for branchen af sociale medier.
- “WEBwoman KOMMUNIKATION” har kun 185 fans, men alligevel er der vel ca. 12 personer som har skrevet på deres væg.
- “Jeg vil inspireres af nye muligheder for markedsføring” har 220 fans, igen er der vel ca. 10 personer som har skrevet på deres væg (konXion).
- “Komfo” har over 1600 fans, her er der mere aktivitet end jeg vil tælle.
- “konXion” har 600 fans, og her er der igen rigtig god aktivitet.
Jeg arbejdet selv på at få flere til at poste til min egen lille facebook side, for ingeniør uddannelserne på SDU, og min egen erfaring er at det er rigtig, rigtig svært at få engageret folk til at skrive på en facebook side. Vores succes er ret begrænset – men der er da folk der skriver. “Make participation happen!” – men hvordan gør vi lige det? Når du kigger på facebook siden som jeg er administrator for, kan du så komme med flere bud på måder at øge chancen for at få deltagelse til at ske? Hvad gør du på din facebook side for at opfordrer til deltagelse?
]]>Exel regneark, MS Access kunne måske være de rette værktøjer. Men jeg ser gerne et online værktøj (en webside) – man skal kunne følgende indtaste navne på mennesker, med oplysninger som navn, jobfunktion, bemærkninger etc. Endelig skal man kunne rette i disse oplysninger, søge i disse oplysninger etc. Sidst men ikke mindst skal man kunne trække lister med e-mail adresser baseret på personens jobfunktion.
Løsningen kunne være et gratis online CRM eller noget online database software (http://www.mailchimp.com/) – men opgaven er simpel hvad er det mest enkle og effektive værktøj til denne opgave.
Nogle bud?
Og vinderen blev….
Som Søren Storm fra dseneste forslog Zoho – og jeg kiggede på Zoho Creator – og på ingen tid havde jeg en database (relationel endda simpelthen perfekt) med et nemt interface til at søge og opdaterer databasen. Det vil f.eks. sige en formular til at indtaste firmaer, og en formular til at indtaste personer. I formular for at indtaste personer trækkes liste over virksomheder der kan vælges imellem fra en den tabel i databasen. Problemet var søg og eksport – jeg fandt umiddelbart ikke nogen nem måde at sige nu vil jeg gerne have en liste med alle e-mails fra personer i firma X? Men der er en export funktion, problemet er så at den eksporterer ALT og jeg skulle kun bruge en komma separeret liste over email adresser. Men med funktionen view kunne jeg lave en liste kun med email adresser fra et firma, og så kunne jeg bruge funktionen eksport som .csv – en komma separeret liste (for at få kommaet med oprettet jeg et tomt felt.)
En spøjs ting jeg opdagede for både google spreadsheet og zoho creator er at der er et API som gør det muligt at benytte begge programmer som en art database for en PHP webside. Dvs. skrot mysql og phpmyadmin og brug Zoho creator – personligt fandt jeg dog aldrig ud hvordan man gør det i praksis. Egenligt vil jeg mene at det optimale ville være en synkroniser med min mysql database, for så kunne jeg lave lidt speciel ting i php uden at skulle lærer nogen nye kald / funktioner / kode. Jeg mangler nemlig en ting – muligheden for at sige jeg vil gerne have en liste med alle fra virksomhed x, alle fra virksomhed y osv. Men hvis en person er ansat i både virksomhed x og y, så skal han kun trækkes en enkelt gang. (Vi kender nok alle de der breve hvor man får 4 ens breve med samme ordlyd, og så står der et sted at det var billigere at betale porto end at lave en ordenlig database.)
Hvis nogen har bedre bud, eller kan hjælpe med Zoho creator så hører jeg gerne fra dem.
]]>